Vi kan tilbyde hypoxisk terapi for smerter i knæ og underben som er udløst af overbelastning og inflammation/betændelsesreaktion.
Hypoxisk terapi er en behandlingsmulighed ved følgende tilstande:
Hypoxisk terapi hjælper på heling efter operationer i bevægeapparatet. Det kan enten benyttes inden operationen eller som led i accelereret genoptræning.
Hypoxisk terapi vil ikke virke på smerter som skyldes skader, der kræver kirurgisk behandling, eksempelvis:
Hvis du pludseligt er kommet alvorligt til skade, eller mistænker du fejler noget alvorligt bør du konsultere din egen læge. SANA tilbyder ikke udredning af din knæ- eller underbenslidelse.
Nogle tilstande kan hypoxisk terapi i fleste tilfælde kurere helt efter et behandlingsforløb. Andre tilstande agerer hypoxisk terapi dog mere som en lindring end en kur. Kontakt os og hør mere om hvordan vi kan hjælpe dig med dit problem.
Knæet er et komplekst led, der spiller en afgørende rolle i næsten alle former for bevægelse. Dets sundhed er essentiel for at opretholde en aktiv og smertefri hverdag. Fra betændelse i slimsækken til slidgigt og artrose, vil vi berøre de grundlæggende aspekter af hver tilstand og hvordan de påvirker knæets funktion og generelle velvære.
En slimsæk, også kaldet bursae, findes ved led hvor sener eller muskler glider hen over et knoglefremspring. En bursae er en lille, væskefyldt stødpude, som mindsker friktionen når leddet bevæges. Bursitis opstår når disse bursae bliver irriteret eller inflammeret. Der er ofte ikke tale om en bakterielbetændelse, men en inflammation forårsaget af overbelastning eller direkte skade af bursae. Bursitis kan almindeligvis medføre hævelse og smerter. I nogle tilfælde ses også lidt rødme og varme lokalt i området. Hvis rødme og varme blive mere udtalt kan der være tale om en bakteriel infektion og dermed skal du søge lægelig behandling.
Behandling af bursitis kræver typisk en ændring i den belastning eller bevægelse, som har forårsaget bursitis. Hermed skal du først og fremmest forsøge at holde knæet mere i ro og undgå at belaste knæet i den bevægelse eller stilling, som har været den udløsende faktor.
Dertil kan behandlingen kræve medicin, som virker betændelsesdæmpende og i mere svære tilfælde kan binyrebarkhormon via en lille indsprøjtning i knæet være nødvendigt.
Patellofemorale smerter (PFPS) er en betegnelse for smerter lokaliseret forrest eller på siden af knæet. Ofte er der tale om diffuse smerter, som kan variere i karakter og intensitet. Smerterne er ofte lokaliseret bagved, rundt om eller under knæskallen. Aktiviteter som løb, gang, trappegang, hugsiddende stilling samt rejse-/sætte sig fra en stol er klassiske bevægelser som vil forværre tilstanden, idet der tillægges stor belastning på knæskallen og den forreste sene på knæet.
Dertil kan du også opleve følelsen af, at knæet svigter og giver efter under aktivitet og omvendt have en stivhedsfølelse, når knæet skal strækkes ud under belastning. Udvikling af PFPS skyldes ofte en muskulær ubalance omkring knæet, som forårsager øget friktionsniveau når knæskallen bevæger sig op og ned, under aktivitet i knæet. Med øget friktion opstår der ofte irritation af vævet omkring knæskallen, som hæver op og giver de nævnte smertetilstande.
Plica-syndrom er en betændelses tilstand i knæets slimhindefold (plica). Knæets plica er en lille fold, som sidder på indersiden af knæet. Den har ikke noget funktionel betydning og er en rest fra fostertilstanden. Plica-syndromet opstår når denne slimhinde bliver irriteret og hæve op, ofte som følge af en overbelastning under sport eller arbejde, eller et direkte slag ind på området.
Behandling kan være både fysioterapi eller kirurgisk indgreb, hvor plica fjernes.
Seneskedehindebetændelse i knæet opstår, når den beskyttende skede omkring en sene bliver betændt. Denne tilstand er almindelig blandt personer, der deltager i aktiviteter, som indebærer gentagen knæbevægelse, såsom løb eller hop. Symptomerne inkluderer smerte, hævelse og ømhed i og omkring det påvirkede område.
De typiske behandlinger fokuserer på hvile, isapplikationer og antiinflammatoriske lægemidler for at reducere smerte og inflammation. I nogle tilfælde kan fysioterapi hjælpe med at styrke de omkringliggende muskler og forbedre knæets biomekanik for at forebygge fremtidige problemer.
Hver behandling tager knap en time, mens man aktivt udsættes for hypoxi i korte intervaller i samlet 22-35 minutter. De fleste oplever bedring senest ved 3. behandling, men der skal tages individuelle hensyn. Hos langt de fleste er 4-6 behandlinger tilstrækkeligt, mens enkelte, der har været svært invaliderede har skullet have 8 eller flere behandlinger inden symptomerne var helt svundet ind.
Løberknæ og springerknæ er begge overbelastningsskader, der hyppigt forekommer i forbindelse med sportsaktiviteter, som kræver intensiv brug af knæene. Disse tilstande opstår typisk fra gentagen belastning, der overstiger knæets evne til at absorbere og tilpasse sig stress. Her vil vi se nærmere på de unikke karakteristika og udløsende faktorer for hver af disse knæskader.
Løberknæ, også kaldet runners knee, er primært karakteriseret ved smerter på ydersiden af knæ og lår. På ydersiden af låret mellem hofte og ydersiden af knæleddet løber der et stort, bredt senebånd – denne hedder tractus iliotibialis eller iliotibialbåndet. Ved knæleddet, hvor senebåndet tilhæftes, er en slimsæk placeret indenunder iliotibialbåndet, som virker som stødpude og sikre gnidningsfri bevægelse af senebåndet hen over et knoglefremspring på ydersiden af knæleddet.
Ved aktiviteter med mange gentagelser over lang tid, såsom cykling, løb og gang kan der opstå irritation og overbelasning i dette område, så vævet bliver inflammeret og slimsækken bliver betændt – denne tilstand kaldes altså tractus iliotibialis friktionssyndrom eller ”løberknæ”.
Denne tilstand giver anledning til smerter på ydersiden af knæet. I begyndelse mere diffuse smerter, men med større inflammationer af vævet vil smerter være mere stærke og afgrænset til området ved slimsækken på ydersiden af knæet.
Springerknæ, medicinsk betegnet som patellar tendinitis, er en tilstand karakteriseret ved smerte og inflammation i senen, der forbinder knæskallen med skinnebenet. Denne tilstand rammer ofte personer, der deltager i sportsgrene med hyppige spring eller hurtige retningsskift, som for eksempel basketball og volleyball.
Symptomerne inkluderer en skarp eller brændende smerte lige under knæskallen, som forværres ved aktivitet. Springerknæ opstår typisk som følge af gentagen belastning, der overstiger senens evne til at modstå stress, og kan forværres uden tilstrækkelig hvile og tilpasning af træningsrutiner. Tidlig genkendelse af symptomerne er afgørende for at undgå langvarige komplikationer.
Underbenet, skinnebenet og knæhasen er områder, der ofte er udsat for skader og lidelser, især blandt atleter og personer med en aktiv livsstil. Disse problemer kan variere fra midlertidige gener til mere alvorlige tilstande, der kræver specifik behandling.
Skinnebensbetændelse, almindeligt kendt som shin splints, opstår oftest hos løbere og atleter, der pludseligt øger deres træningsintensitet. Denne tilstand manifesterer sig som smerte langs det indre område af skinnebenet, hvor musklerne fæstner til knoglen.
Smerten skyldes typisk overbelastning af skinnebenets muskler og sener og kan forværres ved fortsat fysisk aktivitet. Shin splints er især almindelige hos personer med flade fødder eller unormal fodbiomekanik. En nøglefaktor i håndtering af shin splints er at identificere og tilpasse de aktiviteter, der bidrager til tilstanden.
Betændelse i knæhasen, også kaldet Bakers cyste, som skyldes en irritation af slimhinden på bagsiden af knæet. Ofte er der tale om en udposning af ledkapslen, som kan mærkes som stramhed, hævelse og evt. smerte på bagsiden af knæet.
Bakers cyste hos voksne er ofte knyttet til en anden knælidelse, så som artrose, leddegift eller traume i knæleddet. Behandling er derfor ofte afhængig af årsagen til udvikling af bakers cyste, derfor er det vigtigt at finde frem til, hvad der har forårsaget dannelsen af denne cyste.
Slidgigt, også kaldet artrose i et vægtbærende led, som knæet, kan i de flestes tilfælde være præget af mange smerter og gener i bevægelse. Der findes forskellige former for artrose. Den hyppigste er slidgigt, også kaldet osteoartrose. Dertil findes artrose opstået grundet skader i knæet – altså posttraumatisk artrose, hvor et tidligere traume i knæet har forårsaget nedbrydning af væv i leddet og dermed udvikling af artrose.
Artrose er en degenerativ sygdom, hvor brusk og væv i knæet langsomt nedbrydes. I takt med denne nedbrydning oplever mange at få tiltagende smerter og stivled i leddet. Smerter er derfor et af de primære symptomer på artrose i knæet. Dertil kan der være hævelse og ømhed. Mange oplever med tiden, at symptomerne kan være en stor begrænsende faktor i deres almindelig aktivitetsniveau og dagligdag. Derfor kan artrose få afgørende negativ betydning for livskvaliteten.
Diagnose kan stilles ved almindelig billeddiagnostik, såsom røntgen eller MR-scanning. Dertil er smertehistorikken og evt. strukturelle ændringer i knæet også afgørende.
Unge der dyrker sport – eller har et arbejde med risiko for at pådrage sig skader eller traumer i knæet har højere risiko for, med tiden, at udvikle artrose. Andre oplever en mere stilfærdig udvikling over mange årtier, hvor de ikke mærker noget til det, for så pludseligt at opleve tilstande hvor smerter indtræder ved specifikke aktiviteter. Dette ses mere typisk hos den ældre generation. Overvægtige med en BMI over 30 anses tilmed for at have en betydelig højere risiko for udvikling af artrose.
Der findes ikke en kurativ behandling af artrose. Den nedbrudte brusk kan ikke gendannes. Ofte handler behandlingen om at bremse udviklingen og vedligeholde den brusk, der er tilbage. Det er ikke som sådan farligt at have artrose – det kan være yderst ubehageligt og smertefuldt. Artrose kan også gå i stå og ikke forværres yderligere. Dette typisk fordi belastningen af det påvirkede led er mindsket og dermed ikke længere forårsage yderligere skade.
Behandlingen i dag handler dermed om i videst muligt omfang at ændre symptomniveau og undgå aktivitet, der forværrer tilstanden.mSmertestillende medicin kan anbefales. Her er primært tale om NASID præparater, såsom ibuprofen og panodil i det omfang der anses behov. Tal altid med din egen læge om brug af smertestillende medicin for at undgå bivirkninger og for rette smertedækkende niveau.
Sundhedsstyrelsen anbefaler ligeledes styrketræning af muskulaturen omkring knæet. Træning kan ikke helbrede artrosen, men med en stærkere muskulation vil en afledt effekt heraf være mindre smerte og højere funktionsniveau i dagligdagen. Specielt styrke i strækkemuskler (quadriceps) har vist sig at have en gavnlig effekt. Som tommelfingerregel må træning gerne gøre ondt under – og lige efter træning, men skal være forbigående. Derfor handler det ikke om, at mere træning – har mere effekt. Det handler om at mærke efter fra gang til gang og helst skal smerteresponsen blive mindre i takt med større muskelstyrke og effekt af din træning.
Ved overvægt anbefales ligeledes et vægttab, som en del af den konservative behandling. 10-15% reduktion af ens vægt, hvis man er overvægtig, har vist at have en positiv klinisk effekt på smerter i knæet.
Operation som behandling af artrose er oftest sidste udvej, når alt andet er afprøvet. Det er en lægefaglig vurdering, om der er indikation for operation, som i så fald indebærer en knæalloplastik (kunstigt knæ). Den altovervejende årsag til -og største effekt på operationen er smertebehandling og deraf også øget funktionsniveau og livskvalitet. Idet der jo er tale om en operation med behov for rehabilitering og heling vil den fulde effekt først være tilstede 1 år efter operationen.
© 2024 SANA – Klinik for Hypoxisk Terapi – CVR: 40884173
Skulle du have et spørgsmål omkring en bestilling, et smerte problem eller noget helt trejde så er vi altid klar på at hjælpe dig så godt vi kan!
Vi vender hurtigst muligt tilbage
