fbpx

Senfølger efter hjernerystelse

Når man får et hovedtraume påvirker det hjernen, der slår mod indersiden af kraniet. Der opstår derved skader på hjernen, der for forståelsens skyld kan sammenlignes med et blåt mærke eller en forstuvet ankel der hæver op og gør ondt. På engelsk benyttes frit oversat betegnelsen “mildt traumatisk hjerneskade” og hjernerystelse synonymt. Ud over et direkte hovedtraume, kan tilstanden også opstå uden et direkte traume, da en voldsom opbremsning kan medføre samme skade. Dette kan eksempelvis være et “whiplash”, som er kendt fra især biluheld.

Postcommotionelt Syndrom (PCS)

De fleste oplever heldigvis, at symptomerne på hjernerystelse hurtigt aftager, for til sidst at forsvinde fuldstændigt igen. Tallene for senfølger kendes ikke præcist, men ét studie har peget på, at helt op til 15-30% udvikler langvarige senfølger, mens et andet studie af sportsrelateret hjernerystelse viser, at 80-90% oplever fuldkommen bedring efter 10 dage.

Senfølger efter hjernerystelse er en meget forskelligartet palette af symptomer, der groft kan opdeles i 3 grupper.

Kognitive:

  • Hjernetræthed
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesbesvær
  • Udbrændthed
  • Nedsat tempo
  • Ordfindingsbesvær

Fysiske:

  • Hovedpine
  • Mathed i kroppen
  • Lysfølsomhed og synsforstyrrelse. (Fx Ondt i eller bag øjnene fx når man læser eller ser på en skærm)
  • Lydfølsomhed
  • Søvnforstyrrelser
  • Balanceproblemer
  • Alkoholintolerens.

Psykiske:

  • Irritabilitet
  • Forsænket stemningsleje/depression
  • Angst

Derudover oplever flere også symptomer der kan relateres mere til bevægeapparatet:

  • Nakkesmerter
  • Spændinger i nakken.

Symptomerne kan være meget forskelligartede og er ikke unikke for senfølger efter hjernerystelse. Derfor er den tidsmæssige relation til hovedtraumet samt udelukkelse af andre årsager vigtig i diagnostiseringen. På et mere mekanistisk plan har forskning på hovedtraumer vist, at ved selv mindre hovedtraumer kan der opstå ødelæggelse af hjernecellernes energifabrikker (mitokondrier). Desuden kan der ses påvirkning af det autonome nervesystem, der er den del af nervesystemet der ligger uden for viljens kontrol og blandt andet styrer blodtryk, puls, svedproduktion og fordøjelse. Nervesystemets vigtigste opgave er generelt at registrere alt der foregår både i kroppen og omkring den, og derfra tilpasse kroppens funktioner således at kroppens respons ligger så tæt som muligt op af den virkelighed den bliver præsenteret for. Når det autonome nersystem ikke fungerer hensigtsmæssigt, vil det i dette tilfælde betyde, at mange PCS-patienter oplever uhensigtsmæssige reaktioner fra kroppen til den givne situation de er i. Det er dette kropslige respons, som resulterer i ovenstående symptomer.

SANAs behandling påvirker i høj grad mitokondrierne i hjernecellerne samt det autonome nervesystem. Teorien vedrørende mitochondriel dysfunktion som årsag er relativt ny og er ikke endeligt dokumenteret videnskabeligt endnu. Hos SANA mener vi, at på baggrund af den eksisterende evidens, er dette dog den mest sandsynlige årsag til hovedparten af symptomerne PCS.

En stor del af SANAs patienter der behandles for senfølger efter hjernerystelse har prøvet mange andre behandlingsformer inden vi ser dem første gang. I denne gruppe oplever ca. 75% en bedring i løbet af 3-5 uger. Særligt ved patienter, med højt fysisk aktivitetsniveau inden hjernerystelsen, som fx professionelle ishockeyspillere, ser vi, at behandling hos SANA er yderst effektiv. Dette gør sig også gældende for yngre individer. Er man ikke i denne subgruppe af PCS-patienter vil de fleste stadig opleve bedring, dog ikke helt så hurtigt, som de unge aktive patienter. Vi anbefaler dog ikke behandling i de første 10 dage efter hovedtraumet.

Hvis du har spørgsmål til din specifikke situation, er du altid velkommen til at kontakte SANA på info@sana-hypoxi.dk med henblik på en uforpligtende vurdering.