Stress

Stress og belastningsreaktioner kan påvirke både krop og sind og medføre en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. De kan være et resultat af akut opstået overbelastning, men er hyppigere et resultat af længerevarende belastning på arbejdspladsen og/eller i privatlivet. Symptomerne kan spænde fra hjertebanken, søvnbesvær og muskelspændinger til koncentrationsproblemer, irritabilitet og følelsen af at være overvældet. Mange negligerer symptomerne og advarselslamperne i begyndelsen, hvilket kan medføre alvorligere følger. Der kan blandt andet opstå langvarig udmattelse, nedsat immunforsvar og påvirkning af hukommelse og kognitive evner.

Senfølgerne efter langvarig stress kan variere fra person til person, men typiske konsekvenser kan omfatte:

  • Kronisk træthed og energimangel
  • Angst og depression
  • Nedsat koncentrationsevne og hukommelse
  • Søvnforstyrrelser
  • Fysiske smerter som spændinger og hovedpine
  • Overfølsomhed over for stress og krav
  • Mindre modstandskraft over for sygdomme

 

Hos SANA har vi opnået meget gode resultater i behandlingen af denne patientgruppe. I en undersøgelse af langtidssygemeldte patienter med stress- og belastningsreaktioner viste vi, i samarbejde med et af Danmarks største pensionsselskaber, en succesrate i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet på hele 94 %.

SANA-behandlingen viser ofte sin begyndende effekt efter få uger. Selvom man er under behandling hos SANA, kan man fortsat opleve både gode og dårlige dage. Det vigtigste er blot, at det tydeligt går den rigtige vej.

Den positive effekt af SANA-terapi til behandling af stress og belastningsreaktioner ses især i form af øget energi, overskud og forbedrede kognitive funktioner. Vi anbefaler dog altid, at patienterne har fået hjælp til at håndtere den udløsende årsag til stress, da der ellers er stor risiko for tilbagefald. Mange af SANAs patienter har allerede løst dette sammen med enten arbejdspladsen, en psykolog og/eller en coach.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt SANA er noget for dig, kan du altid kontakte os for en uforpligtende samtale og vurdering.

Behandlingsvarighed

Hver behandling tager knap en time, mens man aktivt udsættes for hypoxi i korte intervaller i samlet 22-35 minutter. De fleste oplever bedring senest ved 3. behandling, men der skal tages individuelle hensyn. Hos langt de fleste er 4-6 behandlinger tilstrækkeligt, mens enkelte, der har været svært invaliderede har skullet have 8 eller flere behandlinger inden symptomerne var helt svundet ind.

Lad os hjælpe dig med
din problemstilling!

Skulle du have et spørgsmål omkring en bestilling, et smerte problem eller noget helt trejde så er vi altid klar på at hjælpe dig så godt vi kan!

Vi vender hurtigst muligt tilbage

Spørgsmål?