Senfølger efter Hjernerystelse

Senfølger efter hjernerystelse (PCS)

Når man får et hovedtraume, påvirker det hjernen, der slår mod indersiden af kraniet. Der opstår skader på hjernen, som for forståelsens skyld kan sammenlignes med et blåt mærke eller en forstuvet ankel der hæver op og gør ondt.

Symptomer på senfølger efter hjernerystelse

Symptomerne kan være meget forskelligartede og er ikke unikke for senfølger efter hjernerystelse. Derfor er den tidsmæssige relation til hjernerystelsen samt udelukkelse af andre årsager vigtig i diagnostiseringen.

På et mere mekanistisk plan har forskning på hovedtraumer vist, at ved selv mindre hovedtraumer kan der opstå ødelæggelse af hjernecellernes energifabrikker (mitokondrier). Desuden kan der ses påvirkning af det autonome nervesystem, der er den del af nervesystemet der ligger uden for viljens kontrol og blandt andet styrer blodtryk, puls, svedproduktion og fordøjelse.

Behandling af postcommotionelt syndrom (PCS)

Ved hjælp af SANA Hypoxisk Terapi stimuleres hjernecellernes energifabrikker og hjernens reparationsmekanismer. Selvom den videnskabelige evidens fortsat er begrænset, har behandlingen klinisk vist sig meget effektfuld hos hovedparten af de patienter vi behandler med PCS uanset varigheden af tilstanden. Hos SANA mener vi, at på baggrund af den eksisterende evidens, er dette dog den mest sandsynlige årsag til hovedparten af symptomerne PCS.

SANA fokuserer primært på at understøtte hjernens energiproduktion og cellulære funktion, så hjernecellerne kan arbejde mere effektivt. Behandlingen har også til formål at kalibrere det autonome nervesystem, som hos nogle patienter kan være en medvirkende faktor i det samlede symptombillede. Målet er at forbedre hjernens arbejdsvilkår og den fysiologiske regulering og derigennem bidrage til lindring af symptomer hos personer med senfølger efter hjernerystelse.

Efter en hjernerystelse findes der mange forskellige behandlingstilbud, som kan have hver deres rolle afhængigt af symptombilledet. Neuropsykologer kan hjælpe med kognitive og følelsesmæssige følger samt bearbejdning af det samlede sygdomsforløb, mens en neurooptometrist typisk har fokus på synsrelaterede problemstillinger og koordination af synet. Manuelle behandlere som fysioterapeuter og kiropraktorer arbejder ofte med nakkerelaterede spændinger, bevægeindskrænkninger og belastningsmønstre, som kan spille en rolle for symptomerne hos nogle patienter.

Det er ikke usædvanligt, at patienter med langvarige symptomer også udvikler angst- eller depressionstilstande. Det kan blandt andet hænge sammen med den belastning, usikkerhed og oplevelse af håbløshed, der kan opstå, når bedringen udebliver over længere tid, og hverdagsfunktion, arbejde eller studier påvirkes markant.

Behandlingen er afslappende og skånsom. Nogle oplever forbigående reaktioner tidligt i forløbet, som vi følger tæt og justerer efter

Tilbagevenden til arbejde efter hjernerystelse

Tilbagevenden til arbejde efter hjernerystelse eller en mere normal hverdag kan være vanskelig, især ved langvarige senfølger. Mange oplever, at symptomer som træthed, hjernetåge, hovedpine og svimmelhed forværres, når belastningen bliver for høj. Derfor er tilbagevenden sjældent en lige linje, men kræver ofte en gradvis og individuel optrapning.

Hvorfor langvarig sygemelding gør tilbagevenden sværere

Ved langvarige forløb er målet ofte først at skabe mere stabil funktion i hverdagen med færre symptomudsving, bedre energi og gradvist øget aktivitet. Tilbagevenden til arbejdsmarkedet bliver derfor ikke kun et spørgsmål om at starte igen, men ofte om at genopbygge kapacitet, struktur og tillid til kroppen.

Hvad man ofte har brug for

Mange har brug for en trinvis plan og koordinering mellem flere indsatser, fx arbejdsplads, kommune/jobcenter, egen læge, psykolog, fysioterapeut eller andre relevante behandlere. For nogle er første skridt ikke fuld tilbagevenden til arbejde, men en mere stabil hverdag, som kan danne grundlag for senere optrapning.