### Mononukleose (Kyssesyge)

unnamed (5)

Mononukleose, kendt som “kyssesyge,” er en samling af symptomer som skyldes en infektion med Epstein-Barr-virus (EBV), som tilhører gruppen af humane herpesvirus. Infektionen er udbredt og ca. 95% af voksne danskere bærer virusset. Børn under 10 år som smittes med EBV, har oftest ingen symptomer. Virusset smitter ofte gennem spyt; deraf navnet kyssesyge) og de fleste danskere som bliver syge af infektionen, er i teenageårene.

#### Symptomer

Infektion med EBV hos børn er ofte asymptomatisk. Klassisk mononukleose ses hovedsageligt hos teenagere og voksne, der ikke blev smittet i barndommen. Symptomerne er ofte

  • Træthed
  • Feber
  • Halsbetændelse
  • Hovedpine
  • Almen sygdomsfølelse
  • Hævede lymfekirtler

I de fleste tilfælde er træthed og almen sygdomsfølelse de første symptomer som i løbet af 1-2 uger forværres med halsbetændelse, feber og hævede lymfekirtler. I nogle tilfælde kan milten blive forstørret og der kan være påvirkning af leveren.

#### Diagnose

Mononukleose kan diagnosticeres med en blodprøve hvor antistoffer mod virus påvises.

Book din første tid med Sana Hypoxi nu

#### Behandling

Man behandler ikke selve virusinfektionen. Behandlingen retter sig mod symptomerne og vil typisk være sengeleje og evt. febernedsættende og smertestillende medicin. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med indlæggelse til observation og væskebehandling fordi hævelsen i halsen er så voldsom at man ikke kan spise eller drikke.

#### Senfølger

I nogle tilfælde varer symptomerne kun få uger. I andre tilfælde kan særligt trætheden være så udtalt at langvarig sygemelding er nødvendig. Det er ikke alle som oplever samtlige symptomer og hos nogle kan langvarig let feber og træthed være de eneste tegn.

SANA har god erfaring og gode resultater med behandling af senfølger efter forskellige infektionssygdomme hvor mange oplever vedvarende træthed, nedsat energiniveau og en fornemmelse af at kroppen ikke er kommet sig helt efter sygdommen.

#### Referencer

  • https://www.cdc.gov/epstein-barr/about/mononucleosis.html
  • https://www.cdc.gov/epstein-barr/about/
  • https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/infektioner/sygdomme/virusinfektioner/mononukleose-kyssesyge/
  • https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Smitsomme-sygdomme-b%C3%B8rn/Kyssesyge_dec11.ashx
Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Lad os hjælpe dig med
din problemstilling!

Skulle du have et spørgsmål omkring en bestilling, et smerte problem eller noget helt trejde så er vi altid klar på at hjælpe dig så godt vi kan!

Vi vender hurtigst muligt tilbage

Spørgsmål?