Hjernerystelse – symptomer og de første uger

Hvert år får omkring 25.000 danskere en hjernerystelse, oftest ved et fald, i trafikken eller under sport. De fleste bliver raske i løbet af dage eller uger. I en dansk undersøgelse havde omkring 4 ud af 10 dog stadig symptomer en måned efter skaden.

På denne side kan du læse, hvad der sker i hjernen, hvad du selv kan gøre de første uger, og hvornår det er tid til at få hjælp. Forskningen viser, at sen kontakt til sundhedsvæsenet hænger sammen med længere forløb. Derfor skal du reagere, hvis bedringen går i stå.

Hvad er en hjernerystelse?

En hjernerystelse er en let traumatisk hjerneskade. Den opstår, når hjernen udsættes for et slag, et stød eller en pludselig bevægelse. Det kan være et fald, et slag mod hovedet eller et piskesmæld, hvor hovedet slynges frem og tilbage.

Ved en hjernerystelse påvirkes hjernens normale funktion. En almindelig CT- eller MR-scanning viser typisk ingen synlige forandringer, men der kan opstå forstyrrelser i nervecellernes signalering, energiomsætning og regulering.

I den akutte fase kan hjernens energibehov stige, samtidig med at evnen til at producere energi bliver påvirket. Den ubalance er en vigtig del af forklaringen på hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær, og på hvorfor symptomerne ofte bliver værre, når du bruger hovedet.

Typiske symptomer de første dage og uger

Symptomerne varierer fra person til person. Nogle mærker dem med det samme, andre først efter nogle timer eller dage.

De første dage er det normalt at have flere af symptomerne på én gang. Det vigtige er, at de aftager fra uge til uge.

Hjernerystelse – hvad ved vi egentlig, og hvad bliver ofte misforstået?

Hjernerystelse er en reel påvirkning af hjernens funktion. Men både diagnosen, symptomerne og rådene om, hvad man må og ikke må, bliver ofte misforstået.

Det kan have betydning for, hvordan man håndterer sit forløb, og hvor hurtigt man finder tilbage til sin hverdag.

Du behøver hverken have været bevidstløs eller haft kvalme

Mange forbinder hjernerystelse med et voldsomt slag, bevidstløshed eller opkastninger. Men ingen af disse er nødvendige for at have fået en hjernerystelse.

Et slag mod hovedet eller en pludselig acceleration af hovedet kan påvirke hjernens funktion, selvom man hverken mister bevidstheden eller får kvalme.

Det afgørende er en samlet vurdering af skadeshændelsen, de efterfølgende symptomer og eventuelle kliniske tegn på påvirket hjernefunktion.

En hjernerystelse kan ikke måles med én enkelt test

At få stillet diagnosen hjernerystelse betyder ikke, at en læge har målt graden af en bestemt fysiologisk forstyrrelse i hjernen.

Diagnosen er klinisk. Den stilles på baggrund af skadeshændelsen, symptomerne, eventuelle observerbare tegn og relevante undersøgelser. Der findes endnu ikke én almindeligt anvendt undersøgelse, som entydigt kan bekræfte eller afkræfte alle hjernerystelser eller forudsige, hvor lang tid symptomerne vil vare.

Man kan ikke se en hjernerystelse på en normal CT- eller MR-scanning. En normal skanning udelukker derfor ikke en hjernerystelse, men anvendes ofte for at se om symptomerne har andre årsager som fx hjerneblødning, der kræver akut behandling eller observation på sygehuset.

Det betyder ikke, at symptomerne er indbildte. Det betyder, at vores muligheder for at måle de underliggende fysiologiske forandringer med en almindelig skanning eller undersøgelse fortsat er begrænsede.

Et lille slag kan give store problemer – og omvendt

Det er fristende at vurdere en hjernerystelse ud fra, hvor voldsom ulykken var.

Men den synlige voldsomhed af traumet fortæller ikke nødvendigvis, hvor længe symptomerne varer.

Nogle kommer sig hurtigt efter en dramatisk ulykke. Andre udvikler langvarige symptomer efter en hændelse, der umiddelbart virkede beskeden.

Risikoen for et længere forløb afhænger af flere forhold, herunder de tidlige symptomer, kliniske tegn og individuelle faktorer. Der findes derfor ikke nogen enkel sammenhæng mellem, hvor voldsomt slaget opleves, og hvor hurtigt man kommer sig.

Betyder flere symptomer, at du skader din hjerne?

Det er en af de vigtigste misforståelser.

Mange oplever, at hovedpine, svimmelhed eller hjernetræthed tiltager, når de forsøger at arbejde, koncentrere sig eller være fysisk aktive. Det kan skabe en forståelig frygt for at gøre skaden værre.

Men en kortvarig, mild symptomforværring under gradvis aktivitet betyder ikke i sig selv, at hjernen tager yderligere skade.

Forskningen viser tværtimod, at en tidlig, individuelt tilpasset tilbagevenden til aktivitet ofte er bedre end længerevarende fuldstændig hvile.

Det betyder ikke, at man skal ignorere sine symptomer. Kraftig eller vedvarende forværring kræver, at aktiviteten tilpasses, og nye eller tiltagende alarmsymptomer skal vurderes lægeligt. Man skal også undgå aktiviteter med risiko for et nyt slag mod hovedet, indtil det er forsvarligt at genoptage dem.

Men det er vigtigt at skelne mellem at fremkalde symptomer og at påføre hjernen en ny skade.

”Du skal hverken lave for meget eller for lidt” – men hvad betyder det?

Mange får netop dette råd efter en hjernerystelse.

Problemet er, at det kan være næsten umuligt at omsætte til handling. Hvor meget er for meget? Og hvordan finder man ud af det uden at prøve?

I dag ved vi, at langvarig fuldstændig hvile generelt ikke er den bedste vej til bedring. Efter den første korte periode med relativ hvile anbefales en gradvis tilbagevenden til daglige aktiviteter.

Målet er ikke nødvendigvis at undgå enhver symptomstigning, men at finde et aktivitetsniveau, kroppen kan tolerere, og gradvist øge belastningen.

Det kræver nogle gange konkret vejledning, løbende justering og behandling af de forhold, der begrænser funktionen.

Det afgørende spørgsmål er derfor ikke kun, hvilke symptomer du har, men hvordan du gradvist genvinder din funktion og belastningstolerance.

De første uger, trin for trin

Den internationale konsensus om hjernerystelse (Amsterdam 2022) giver et klart forløb for de første uger. Rådene i tidslinjen bygger på konsensus, og under hvert trin står, hvad SANA kan tilbyde.

1. 1

   0–2 dage

   Symptomerne er typisk stærkest.

   Det kan du gøre: Relativ hvile i 24–48 timer: ro, kort skærmtid, ingen alkohol og ingen sport. Korte gåture er fint. Hold øje med alarmsymptomerne under Søg straks læge.

   Hos SANA: Ingen behandling. Søg straks læge ved alarmsymptomer.

2. 2

   2–10 dage

   De fleste mærker tydelig bedring fra dag til dag.

   Det kan du gøre: Gradvis tilbage til hverdagen. Let konditionstræning som gåture eller rolig cykling, efter hvad du kan tåle. Korte arbejdsperioder med pauser. En let og kortvarig stigning i symptomerne er i orden, hvis den falder igen inden for en time. Undgå alt med risiko for et nyt slag mod hovedet.

   Hos SANA: Ingen behandling de første 10 dage.

3. 3

   10 dage–4 uger

   Hos de fleste er symptomerne væk eller næsten væk. Svimmelhed, nakkesmerter og hovedpine kan stadig hænge ved.

   Det kan du gøre: Har du stadig svimmelhed, nakkesmerter eller hovedpine efter 10 dage, anbefales genoptræning af nakke og balance hos en fysioterapeut.

   Hos SANA: Har du stadig tydelige symptomer, kan du få en lægefaglig vurdering af, hvad der skal til: genoptræning, SANA Terapi eller noget andet.

4. 4

   Efter 4 uger

   Symptomer, der varer mere end 4 uger, kaldes vedvarende. Her anbefales en bredere vurdering.

   Det kan du gøre: Vent ikke og se. Sen kontakt til sundhedsvæsenet hænger sammen med længere forløb.

   Hos SANA: SANA Terapi kan indgå som supplerende behandling efter en lægesamtale.

Har dine symptomer varet mere end 4 uger, kan du læse mere på siden om senfølger efter hjernerystelse.

Hvem kommer sig ikke af sig selv?

De fleste kommer sig, men en stor gruppe gør ikke. I en dansk undersøgelse havde omkring 4 ud af 10 stadig symptomer en måned efter hjernerystelsen. Internationale studier finder symptomer hos op til 43 % efter 3 måneder og hos 5–20 % efter et år.

Det er sjældent tilfældigt, hvem det rammer. Forskningen peger på nogle faktorer, der hænger sammen med et længere forløb:

• mange eller kraftige symptomer de første dage (den stærkeste faktor)
• at man fortsætter med sport eller hård aktivitet lige efter skaden
• sen kontakt til sundhedsvæsenet
• migræne i forvejen

Kan du genkende dig selv i et eller flere af punkterne, så hold ekstra øje med udviklingen. Aftager symptomerne ikke fra uge til uge, er det et signal om at reagere, ikke om at vente længere.

Sådan kan SANA hjælpe

Efter en hjernerystelse skal hjernen genoprette en række fysiologiske funktioner. Hos nogle sker det hurtigt, mens andre får længerevarende problemer med hovedpine, træthed, koncentration og belastningstolerance.

SANA Terapi bygger på et fysiologisk behandlingsprincip, hvor individuelt tilpassede skift mellem lavere og højere iltindhold stimulerer kroppens egne tilpasningsmekanismer. Forskningen peger blandt andet på cellernes energiomsætning og den autonome regulering.

Vi har i flere år behandlet patienter med vedvarende symptomer efter hjernerystelse og følger systematisk resultaterne. I vores kohorte ser vi forbedringer i livskvalitet og smerter hos patienter med langvarige senfølger. Tallene står på siden om senfølger efter hjernerystelse.

Går bedringen i stå, tilbyder vi en lægefaglig vurdering af din situation og af, om SANA Terapi er et relevant supplement til din genoptræning.

• Behandling i hvile.Du ligger ned under behandlingen. Den kræver ikke, at du kan træne, og passer derfor også, når anstrengelse forværrer symptomerne.
• Individuel dosering.Udstyret måler kroppens fysiologiske respons undervejs, og stimulationen tilpasses dig fra gang til gang. Er hovedpinen fremtrædende, starter vi skånsomt.

Alle forløb starter med en lægesamtale. Ud fra din sygehistorie, dine symptomer og dit samlede sygdomsbillede lægger lægen en individuel behandlingsplan og afstemmer forventningerne med dig. Derefter følger en opstartsbehandling og 6 behandlinger, og de fleste oplever bedring omkring 4.–5. behandling.

Tilbage til arbejde, skole og sport

De fleste kan vende tilbage til skole eller studie inden for 10 dage. Tilbage til sport tager typisk dobbelt så lang tid.

• Arbejde og studie:Start med kortere dage og faste pauser, og skru op, når du kan holde til det. Tal med din arbejdsgiver om en gradvis plan. Din læge kan udfylde en mulighedserklæring, hvis du har brug for tilpasninger.
• Skærm og koncentration:Del skærmarbejde op i korte blokke. Hjernetræthed er et tegn på, at du skal holde pause, ikke at du skal presse dig igennem.
• Sport:Byg op trin for trin, fra let motion til fuld træning. Vend først tilbage til kamp og kontaktsport, når du er symptomfri, også under fuld træning. At fortsætte med at spille trods symptomer hænger sammen med et længere forløb.

Har du været sygemeldt i længere tid, kan du læse mere om tilbagevenden til arbejde på siden om senfølger efter hjernerystelse.