Senfølger generelt

Der findes senfølger efter mange forskellige sygdomme og tilstande. Det er en problematik, der i de seneste år har fået meget opmærksomhed efter COVID-19 viste sig at påvirke rigtig mange mennesker på lang sigt. Jo mere man læser om diverse senfølgetyper, jo mere vil man opleve det store overlap, der er i mange af symptomerne uanset den udløsende årsag.

Senfølger efter blandt andet virusinfektioner er dog ikke noget nyt. Tilbage i begyndelsen af 80’erne blev dette fænomen beskrevet som postinfektiøst syndrom. Altså et syndrom, der kan opstå efter en infektion. Symptomerne var dengang de samme, som dem vi kender i dag fra COVID-19 senfølgerne.

Hvorfor får man senfølger?

Der findes endnu ingen forskning, som kan forklare nøjagtigt hvorfor nogle får senfølger efter en virusinfektion, mens andre slipper. Der tales om udvikling af små blodpropper, påvirkning af energiomsætning, påvirkning af immunsystemet mm.

I SANA anskuer vi senfølger som én sygdom eller tilstand, der kan have mange forskellige udløsende årsager. Det kan være en enkelt årsag som fx en virusinfektion eller hjernerystelse, men det kan også være kombinationen af flere forskellige belastninger, der samlet set overstiger kroppens reparationsreserve. Fx ser man ikke sjældent, at patienter med senfølger efter et relativt beskedent hovedtraume allerede var belastet af ”stress” da det skete. Vi har fra den hidtidige forskning, en god forståelse af, hvordan virusinfektioner og andre fysiologiske og mentale stress-belastninger påvirker og belaster kroppen og påvirker dele af de celler, der skal sørge for, at vi har det godt. Det er denne forskning, der lægger til grund vores tilgang til senfølger og udviklingen vores behandling.

Symptomer på senfølger

Senfølger og kronisk træthedssyndrom

Senfølger og kronisk træthedssyndrom eller myalgisk encephalopati (eng: cronic fatigue syndrome/myalgic encephalopaty, CFS/ME) er nært beslægtede.
I mange andre lande end Danmark er senfølger efter COVID-19 også anerkendte som CFS/ME.

Afhængig af den videnskabelige litteratur kan man se, at 60-80% af patienterne med CFS/ME har en kendt virusinfektion, der går forud for sygdommen.
Så langt er man dog ikke nået i Danmark, hvor diagnosen kronisk træthedssyndrom primært hører under funktionelle lidelser og menes primært at skulle behandles med psykologisk terapi, fysisk aktivitet og eventuelt medicin som fx antidepressive midler.

Hos SANA mener vi, i tråd med mange andre lande, at CFS/ME primært er en somatisk diagnose; det vil sige en fysisk lidelse og vi behandler med god erfaring denne tilstand. Der er oftest tale om meget invaliderede patienter, så behandlingsmålet er oftest at øge energiniveau og livskvalitet ganske betragteligt og ikke at kurere.

Lad os hjælpe dig med
din problemstilling!

Skulle du have et spørgsmål omkring en bestilling, et smerte problem eller noget helt trejde så er vi altid klar på at hjælpe dig så godt vi kan!

Vi vender hurtigst muligt tilbage

Spørgsmål?