Der findes senfølger efter mange forskellige sygdomme og tilstande. Det er en problematik, der i de seneste år har fået meget opmærksomhed efter COVID-19 viste sig at påvirke rigtig mange mennesker på lang sigt. Jo mere man læser om diverse senfølgetyper jo mere vil man opleve det store overlap der er i mange af symptomerne uanset den udløsende årsag.
Senfølger efter bl.a. virusinfektioner er dog ikke noget nyt. Tilbage i begyndelsen af 80’erne blev dette fænomen beskrevet som postinfektiøst syndrom (eng: postinfectious syndrome). Altså et syndrom, der kan opstå efter en infektion. Symptomerne var den gang de samme som dem vi kender i dag fra COVID-19 senfølgerne. Du kan læse mere om COVID-19 senfølgerne her.
En anden kendt tilstand er senfølger efter kemoterapi i forbindelse med kræftbehandling, og der er kommet øget fokus på den betydeligt nedsatte livskvalitet som nogle patienter kan opleve efter de er raskmeldte og kræft-fri. Og det er bestemt ikke alle af disse symptomer, der kan forklare med angst for at få kræft igen. En hel del kemoterapi er nemlig kendt for at påvirke cellernes energifabrikker (mitochondrier), som er den del af cellen, som vi tror er ansvarlig for mange typer senfølger. Derfor har vi også med stor succes kunnet behandle mange patienter med senfølger efter kræftforløb. Der kan også opstå senfølger efter langvarig immobilisering i forbindelse med en indlæggelse hvor kroppen er immobil i flere uger.
Senfølger efter hovedtraumer er en anden kendt årsag, hvor symptomerne dog oftest alene er relateret til hovedet og nakken. I dag bruges diagnosen postcommotionelt syndrom (PCS) der nu har overtaget en lang række af de tilstande med tidligere kaldte piskesmæld (eng: whiplash). Du kan læse mere om dette under her.
Senfølger og kronisk træthedssyndrom eller myalgisk encephalopati (eng: cronic fatigue syndrome/myalgic encephalopaty, CFS/ME) mener vi også er nært beslægtede. I mange andre lande end Danmark er senfølger efter COVID-19 også anerkendte som CFS/ME. Afhængig af den videnskabelige litteratur kan man også se, at 60-80% af patienterne med CFS/ME har en kendt virusinfektion, der går forud for sygdommen. Så langt er man dog ikke nået i Danmark, hvor diagnosen kronisk træthedssyndrom også fortsat primært hører under funktionelle lidelser og menes primært at skulle behandles med psykologisk terapi og dertil fysisk aktivitet og
eventuelt medicin som fx antidepressive midler. Hos SANA mener vi, i tråd med mange andre lande, at CFS/ME primært er en somatisk diagnose altså ikke primært psykisk. Vi mener også at der er belæg for at vores behandling vil kunne hjælpe mange af disse patienter ved at påvirke deres energifabrikker i cellerne (mitochondrierne). Derfor behandler vi også denne type patienter.
© 2023 SANA – Klinik for Hypoxisk Terapi – CVR: 40884173
Skulle du have et spørgsmål omkring en bestilling, et smerte problem eller noget helt trejde så er vi altid klar på at hjælpe dig så godt vi kan!
Vi vender hurtigst muligt tilbage
