Senfølger efter stress og kronisk stress

Kvinde med hovedpine holder sig til hovedet

Hvad er stress

Stress er en fysiologisk proces hvor kroppen udsættes for en belastning. Når vi i daglig tale omtaler stress og særligt langvarig stress, mener vi ofte en reaktion på længerevarende og større belastning end kroppen er i stand til at overkomme.

Kortvarig stress er ofte en hensigtsmæssig reaktion, da den gør kroppen i stand til at overkomme en given belastning. Kroppen frigør bl.a. stresshormon kortisol sætter nogle processer i gang, der på den korte bane gør kroppen i stand til at overkomme mere. Derudover aktiveres den sympatiske del af det autonome nervesystem, der bl.a. øger pulsen. Vi kender det som et ”fight or flight” respons. Som det er med alle typer af belastning, skal det doseres korrekt og kroppen skal have tid til at restituere, inden den er klar til en ny belastning.

Senfølger eller kronisk stress?

Vedvarende eller langvarig stress eller belastning har en række negative fysiske og mentale konsekvenser. Der er ikke nogen skarp opdeling mellem kronisk stress og senfølger efter stress, men man vil ofte anse senfølgerne som fasen efter at man har håndteret de udløsende faktorer, men at man fortsat ikke er i stand til at vende tilbage til sig gamle jeg. Det er vigtigt at huske, at selvom man omtaler kronisk stress med ordet ”kronisk”, så betyder det ikke, at man ikke kan bedre tilstanden ganske betydeligt.

Symptomer på stress

Symptomer og påvirkninger på kroppen ved langvarig stress er mange og inkluderer:

Fysiologiske ændringer

  • Stigning i puls
  • Øget blodtryk
  • Dårligere immunsystem, så du oftere bliver syg
  • Øget mængde fedt (lipid) i blodet

Psykiske/kognitive symptomer:

  • Hukommelsesbesvær.
  • Koncentrationsbesvær.
  • Håbløshed
  • Angst
  • Hjælpeløshed
  • Depression
  • Irritabilitet
  • Aggressivitet
  • Humørsvingninger
  • Nedsat sexlyst
  • Nedsat humoristisk sans

Fysiske symptomer:

  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Brystsmerter
  • Muskelspændinger og -smerter
  • Træthed
  • Sure opstår
  • Svimmelhed
  • Åndedrætsbesvær
  • Hyppig vandladning
  • Svedeture

Adfærdsmæssige symptomer:

  • Søvnproblemer
  • Påvirket appetit
  • Øget forbrug af stimulanser (fx kaffe, alkohol, tobak, gambling)
  • Nedsat fysisk aktivitet

Man ser derudover, at langvarig stress kan være medvirkende til at forværre eksisterende sygdomme som fx hjertekarsygdomme og type 2 diabetes.

Mange negligerer desuden faresignaler og tror at lige præcis de kan udholde det, og derfor ser man ofte at folk, der er ”gået ned” med stress har bemærket disse symptomer gennem en lang periode – nogle gange flere år. Et af de allervigtigste stresssignaler kroppen kan give os er vedvarende eller længerevarende søvnproblemer.

Årsager til stress

Årsagerne til det vi kender som negativ stress er mangeartede og ofte et samspil mellem flere faktorer. Årsagerne kendes ofte som stressorer og disse kan relatere sig til:

  • Livsbegivenheder (fx skilsmisse, dødsfald, fyring)
  • Arbejdsforhold (fx manglende anerkendelse, mening, indflydelse, uklar grænse mellem arbejde og fritid)
  • Familielivet (fx længerevarende konflikter, manglende anerkendelse, manglende ressourcer som tid og økonomi)
  • Samfundsbegivenheder (fx krig, miljøkatastrofer)

Behandling af stress

Mange vil kontakte deres praktiserende læge og dette vil typisk omhandle utryghed omkring de mange symptomer de oplever, uden at man nødvendigvis forbinder det med stress. Mange oplever også stress eller belastningsreaktion som et svaghedstegn. Det kan enten være, at man ikke selv ser de stressorer man påvirkes af, eller man kan have oplevelsen af, at andre klarer de samme udfordringer ”uden problemer”.

Et stressforløb kan opdeles i:

  1. Krisefasen (1-3 uger)
  2. Indsigtsfasen (2-4 uger)
  3. Rehabiliteringsfasen (uger til måneder)

Mestringsstrategier (coping) centrale i den første del af behandlingen. Det kan enten opnås gennem samtaler med egen læge, en psykolog eller en coach. Oplever du akutte symptomer på stress vil det derfor være oftest være tilrådeligt at tage en snak med sin praktiserende læge.

Træthed og fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet anses for en vigtigt del af behandlingen, da det bedrer det psykiske velvære og samtidig bedre nattesøvnen. Problemet kan dog for mange være, at man som patient ikke har det mentale overskud der kræves for at være fysisk aktiv. Selv en gå-tår på 30 min kan virke som en uoverskuelig opgave og derfra er der fortsat langt til en løbetur.

Vi ser også mange patienter, der har gennemgået et succesfuldt forløb hos psykolog, har fået styr på eventuelle forhold på arbejdspladsen, men fortsat oplevet meget stor træthed i hverdagen og problemer med at overskue opgaver.

Book din første tid med Sana Hypoxi nu

SANA hjælper dig hurtigere tilbage

SANA bidrager hos denne gruppe til en betydelig bedring energiniveau og nedsat træthed. SANA hjælper dig med at komme hurtigere tilbage til den hverdag du gerne vil have. Vi hjælper både sygemeldte tilbage på arbejde, men bidrager også med øgning af energi og overskud under optrapningen af tid på arbejdspladsen.

SANA giver hos langt de fleste, der oplever træthed, betydeligt mere energi og overskud i dagligdagen, og det er derfor vigtigt, at man får taget hånd om udløsende faktorer for stress sammen med fx en psykolog eller coach og ikke blot bruger den forøgede energi til at arbejde endnu hårdere.

SANA og søvn

Der er patienter, der oplever dårlig søvn som en medvirkende årsag til forværring i stress symptomer. Mange patienter oplever en betydelig bedring i nattesøvnen under SANA forløb. Det gælder ikke kun forbedret indsovning (hvor nemt man falder i søvn), men kvaliteten af nattesøvnen. Her vil diverse ure, ringe eller armbånd, der monitorerer nattesøvnen, ofte vise et betydeligt løft i kvaliteten og særligt i REM-søvnen. Derfor kan det være gavnligt at påbegynde sit forløb hos SANA inden det går galt.

Hvis du er i tvivl om SANA kan være noget for dig, så kontakt os med henblik på en vurdering. Du kan også booke tid her…(link)

Referencer:

  • https://www.yalemedicine.org/conditions/stress-disorder
  • https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2007/Publ2007/CFF/Stress/stress_langvarigstress_almenpraksis,-d-,pdf.ashx#:~:text=søvnproblemer%2C%20øget%20brug%20af%20stimulanser,udvikling%20eller%20forværring%20af%20sygdom
Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Lad os hjælpe dig med
din problemstilling!

Skulle du have et spørgsmål omkring en bestilling, et smerte problem eller noget helt trejde så er vi altid klar på at hjælpe dig så godt vi kan!

Vi vender hurtigst muligt tilbage

Spørgsmål?